Om mig

Mange års arbejde med formidling af tekniske og faglige emner som energibesparelser, klima, miljø, psykisk arbejdsmiljø og ledelse har skærpet mit fokus på sproget som barriere for, at budskaber når frem. Det skal i hvert fald ikke være trykfejl, stavefejl og sætninger, der ikke hænger sammen, der skal være årsagen til, at jeres faglige viden ikke når målgruppen og får den virkning, den helst skal ha’. Samtidig synes jeg, at det er et frygteligt spild af gode ingeniør- eller psykologtimer at lade den type fagligheder læse sproglig korrektur. Dygtige ingeniører eller dygtige psykologer er nemlig ikke per definition dygtige korrekturlæsere …

Når jeg ikke læser korrektur, laver jeg skovhave på vores gård, Gammelgård, i Småland. Det er en helt anden historie, men den hænger perfekt sammen med at være korrekturlæser.

Selvom jeg ofte opholder mig i Småland, så har jeg også en dansk adresse:

Christina Meyer, Kobakkevej 2, 1. sal, 3540 Lynge
Mail: info@christinameyer.dk
Mobil: +45-3013 7371